FAQ om genanvendt plast

Miljøet spares for 2,4 kilo CO2 udslip for hvert kilo plast, der genanvendes i stedet for at blive brændt.

På både dansk og europæisk niveau kan data om affaldsmængder og genanvendelsesprocenter være svære at finde. Data er oftest opgjort på forskellige måder, og forskellige usammenlignelige værdier præsenteres.

I 2014 kom mængden op på ca. 350.000 ton plastaffald i DK og ca. 50.000 ton blev genanvendt.

 

FAQ om plastik

Plast findes i alle former og farver og med mange forskellige egenskaber.

Der er mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige materialeegenskaber. Man kan opdele dem i to hovedgrupper:

Termoplast, som bliver blødt, når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned.
Hærdeplast, som aldrig bliver blødt igen, når det først er formet.

De mest almindelige:
HDPE
En high density polyethylen, der er den mest almindelige plasttype med utallige anvendelser, bl.a. dunke, rør, kasser og folie. Bruges endog som konstruktionsplast, dvs. teknisk plast. Ofte kan PP bruges i stedet.

LDPE
En low density polyethylen, der er det mest almindelige materiale til folie, blandes ofte med LLDPE. Til folie kan også bruges PA (polyamid eller nylon).

Polypropylen (PP)
Polypropylen er den lille konstruktionsplast med mange anvendelser. Forbruget af PP er vokset stærkt, da prisen er ret lav.

Polyamid (PA)
Polyamid er en stærk plast (nylon), der bruges både til folie og tekniske konstruktioner. Kan skræddersys til mange formål.

PVC
PolyVinylChlorid er det mest anvendte materiale til rør og profiler. Findes både som hård PVC og blød PVC tilsat en blødgører, bl.a. til slanger.

Polystyren (PS)
Polystyren kendes fra utallige emballager, fx plastbægre. Konkurrerer med andre plastmaterialer, bl.a. PP, PC og PET (sodavandsflasker).

ABS
En flot teknisk plast med høj glans. Konkurrerer med PP til bl.a. kufferter og bildele. LEGO-klodser er af ABS. Prisen er ret høj.

Der anvendes en række forskellige produktionsprocesser til fremstilling af plastprodukter. De vigtigste processer er sprøjtestøbning, ekstrudering, termoformning og folieblæsning.

Plastvirksomheder bruger flere forskellige produktionsprocesser til at fremstille de mange forskellige plastprodukter, du kender fra din hverdag.

De tre mest anvendte processer:

Sprøjtestøbning
Sprøjtestøbning er den mest anvendte måder at fremstille plastprodukter på. Danske plastvirksomheder sprøjtestøber alt fra små dele til høreapparater over LEGO-klodser til store elementer til biler.

Termoformning
Termoformning kaldes også for vakuumformning og er blandt de ældste og mest udbredte processer til plastproduktion.

Ekstrudering
Ved ekstrudering fremstilles plastprodukter, der i princippet kan have uendelig længde.

Råvaren til fremstilling af plast er først og fremmest råolie. Derudover indgår cellulose, kul, naturgas og salt. Råolie er en blanding af tusinde forskellige stoffer, og for at kunne udnytte dem, skal olien raffineres i store anlæg.

Kun ca. 5 procent af verdens olieforbrug går dog til plast. Størsteparten bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer. Her gør olien kun gavn en enkelt gang. Når vi omdanner olien til plast, kan olien gøre gavn mange gange som forskellige produkter, og til sidst kan den bliver til energi på et forbrændingsanlæg.

FAQ om mikroplast

Et nyt videnskabeligt studie fra Aarhus Universitet og DTU finder så få mikroplastpartikler i drikkevandsprøver, at det ikke er muligt at sige, om partiklerne rent faktisk stammer fra vandet.

Sidste år skrev mange danske medier om, at mikroplast var et udbredt fænomen i drikkevandet. Men nu viser den nye forskning, at det heldigvis forholder sig markant anderledes.

Derfor er det afgørende, at vi altid debatterer med udgangspunkt i fakta og forskning: Læs mere

Mikroplast er defineret som alle plastikstykker, der er mindre end 5 millimeter (½ centimeter) i diameter.
De fleste stykker mikroplast er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast

Mikroplast kan enten produceres bevidst (såkaldt primær mikroplast) eller stamme fra nedslidning af større plastikstykker (sekundær mikroplast).

Primær mikroplast kan for eksempel tilsættes til maling eller til kosmetiske produkter som skrubbecreme, hvor det giver en skrubbeeffekt. Primær mikroplast udgør dog kun omkring 1 % af den samlede mængde mikroplast, der udledes til vandmiljøet. 99 % kommer således fra nedslidning af større plastikstykker.

Miljøstyrelsen har udført en teoretisk kortlægning af kilderne til mikroplast, og den viser, at de største kilder til mikroplast er afslidning fra:
- Dæk – 60%
- Fodtøj – 7%
- Vejstriber – 5%
- Tekstiler – 2%
- Byggematerialer – 1%
- Køkkenredskaber, svampe og klude – 1%

Læs Miljøstyrelsens teoretiske kortlægning af kilderne til mikroplast

Fandt du ikke hvad du søgte efter?

Fandt du ikke dit svaret, er du velkommen til at skrive til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Kontakt